Cycling » Invitationer/Arrangementer » Arkiv » År 2014 » Seneste nyt
29. Oktober
Tjæreborg Cycling går på vinterprogram
Hej Kære TC´ ere
Oktober måned går på held, og det lader til at sommeren nu også er forbi. (ind imellem i hvert fald) 
Tak for mange fine cykelture sammen med jer igennem sæsonen....
Vi vil med udgangen af oktober ikke forlænge den faste skemalagte træning i kalenderen.
Der vil stadig kunne blive opslået arrangementer, ture osv. så husk at kigge forbi hjemmesiden i ny og næ.
Vi vil opfordre til at når vejret byder det, og man vil cykle en tur hvor man evt. har lyst til selskab, kan man jo som mange gør, smide det på Tjæreborg Cycling Facebook- side, både den almindelige, og den med MTB hvis der er tale om decideret MTB- træning. Det skal dog slås fast at det ikke er under TC´s ansvar, det der blive kommunikeret på disse sider.
Klubbens træning, arrangementer, udmeldinger mv. vil altid fremgå af hjemmesiden, hvor der så godt kan forekomme link´s og henvisninger til til på Facebook- gruppen. Øvrig kommunikation på disse grupper er således uden for TC´s regi/ansvar.

Håber vi alle må få nogle fine cykelture fortsat, indtil vi er klar med en frisk sæson.

Vi ses derude, og med venlig hilsen

TC Kaptajner og Hovedudvalg


14. Oktober
Udklip
 
2. Oktober

Rex Lindsov.
Som de fleste nok har hørt, styrtede Rex desværre til træningen d. 2 september.
Listen over skader indeholdt brækkede ribben, brækket kraveben, hjernerystelse samt en punkteret lunge.
Her en måned efter går det rigtig godt med ribbenene og lungen.
Kravebenet er derimod først opereret i sidste uge, og skal have ro i ca. 6 uger inden genoptræningen kan startes.

Rex kikker forbi på søndag til sæsonevaluering, -hvor i vil kunne se at humøret ikke fejler noget :-)
/Olsen
 

1. September

TC udvalgene inviterer til cykling, frokost samt sæsonevaluering søndag den 5. oktober fra kl. 10.00-13.30
Følg med på event/træningskalenderen.
(hvis du har adgang til Facebook er der mulighed for at tilkendegive om du deltager, i begivenheden i gruppen "Tjæreborg Cycling" det er ikke bindende- blot for at have en idé om hvor mange vi bliver af hensyn til forplejningen, har man ikke det, kommer du bare alligevel)
 

20. September

TC´er til tops i dagens Esbjerg Cykle Ring motionsløbsafdeling.
4 stk. TC´ere stillede idag til start i motionsafdelingen ved Esbjerg Cykle Ring´s særdeles flotte DCU løbsafdeling. Det blev til en 1. plads af Carsten Jensen. Stort tillykke, og virkelig flot kørt af Carsten. Alle TC´ere var med feltet hjem, og afgørelsen faldt i en massespurt. I øvrigt blev løbet afviklet sammen med H50 licensafdelingen, og samlet set i dette felt blev Carsten nr. 4! (feltet kom i mål med en gennemsnitsfart på 41,4 km.t, så der var dug på diverse kølere :-) 

CJ 1. plads
ECR løb 4xTC
 
17. September

Husk fra nu af lygter på cyklen til aftentræningerne!!
Til trods for at vi har helt fantastisk cykelvejr for tiden, og til trods for at aftenturerne er aftagende i længde, er det nu en rigtig god idé at have lygter på cyklen til træningen både tirsdag og onsdag. (selvom målet ikke er mørkekørsel, kan vi jo blive overrasket af punkteringer, pludselig mørke osv.)
Vi vil lige benytte lejligheden til at fortælle dem der ikke har været med på det sidste, at vi altså har nogle virkelig skønne ture i høj sol og med højt hummør. Og der er 2 Kaptajner, niveuopdeling osv. så der er ingen grund til ikke at komme, også selv om man måske har haft en "træningskrise" ;-)
En unavngiven rytter (Bolding) har f.eks. lige startet sin sæson, og kommer alligevel super godt med rundt :-)
Vi ses derude!
Mvh. Kaptajnerne.

12. August

Hjerterdame Touren 30 august.
Løb starter på midtfyn i Ringe 
Slår lige et lille slag for et cykelløb kun for kvinder. Den 30 august køres hjerterdametouren- der kan vælges mellem 30,50 og 100 km.
For hver tilmeldte går 100 kr til forskning og behandling af kvinders hjerte/ karsygdomme i samarbejde med hjerteforeningen.
"Hjerterdametouren vil være Danmarks største kvindecykelløb med 5000 deltagere i 2017"
Tilmelding på hjemmesiden:http://www.hjerterdametouren.dk
Det kunne være fedt at se et par stykker i grønt - og så må " vores" mænd over og heppe.
-så kom frisk i grønne farver.....
Rikke Pedersen er koordinator.

6. August

Blåvandshuk Rundt. 10 august.
Løb starter i Oksbøl stadium 35Km, 70Km eller 115Km
Vi er idag (onsdag) tilmeldt 15 fra Tjæreborg, så kom frisk i grønne farver.....
Tilmelding på hjemmesiden her.
-eller eftertilmelding på dagen mod ekstra gebyr.
Henrik Jensen er koordinator.

9. Juli

Kongeetapen d. 8 august (del af Post Danmark Rundt).
Kongeetapen starter i Skanderborg og slutter på Kiddesvej i Vejle (163Km).
Ruten er åben for motionister inden 'Profferne' kommer. Så dette løb er sat i kalenderen.
Bemærk at dette løb formentligt ender med at blive udsolgt (der er idag ca 500 pladser tilbage), -så hold øje med hjemmesiden her, samt løbskalenderen.
Henrik Bager er koordinator. 
 
1. Juli

Harzen 2014 - set gennem en nybegynders cykelbriller.
 
Nu havde jeg godt nok sveden dryppende ned i øjnene meget af tiden - jeg havde jo ikke fået anskaffet mig en fancy hårklud som de mest øvede i selskabet - men turen står nu stadig lysende klart for mig.
 
Det var en dejlig tur at være med på for en nybegynder for mig, selvom det selvfølgelig trak tænder ud undervejs, men det var fedt at få sig selv prøvet af på den måde. Hårdt, herligt og en stor personlig tilfredsstillelse, når man efter små tre kvarters kamp er nået hele vejen op ad Brocken eller Steile Wand.
 
Jeg kan kun rose niveauopdelingen på turen. Det var en rigtig god ting (tak Vagn Ladegaard), og det gør, at alle kan være med, hvis man er indstillet på at slide lidt for det. Herfra stor, stor ros for den model.
 
Også tak til overkaptajn Peter Ladegaard og til der Reiseleiter Allan Kamper. Intet var overladt til tilfældighederne. Klare meldinger hele vejen igennem - sådan skal det bare gøres. Socialt er det også fantastisk at være med. Vi havde det jo rigtig hyggeligt på hotellet, når der skulle slappes af. Sjældent oplever man sådan en super stemning.
 
Jeg håber meget på, at der bliver arrangeret en tur igen til næste år efter samme skabelon. Til den tid håber jeg så på, at jeg er i stand til at cykle hele vejen  op ad stigningen inde i St. Andreasberg (føj). Det må have været sveden i øjnene, der drillede mig denne gang. Jeg må have fat i den der hårklud, så klarer jeg det garanteret i 2015.
 
Tusind tak - og god sommer til alle. Vi ses på cyklenJ
 
Chris Uldahl Pedersen                
 
Søndag i Pinsen fik vi i Harzen i løftet stemning givet der Reiseleiter Kamper et virtuelt gavekort. Selv om alkoholens tåge lagde sig over hele selskabet er det alligevel lykkedes os at huske dette løfte.
Til tirsdagstræning idag fik Der Reiseleiter Kamper overrakt gaven i form af et gavekort til Kongensgadeforeningen som tak for 2014 Harzen turen samt de foregående 4 års ture.
Vi glæder os til 2015 turen allerede.
Reiseleiter

28. Juni

Det sidste cykeltøj er ankommet fredag, pakket og stort set fordelt.
De sidste 10 - 12 medlemmer der ikke har modtaget deres tøj har modtaget en mail hvor de opfordres til at afhente deres tøj på Niels Storgaardsvej i Tjæreborg.
Det hele er stort set gået som planlagt - så vidt vides har vi udelukkende følgende udestående:
8 af jer mangler løse ben i størrelse XL - vi havde modtaget for mange L og for få XL - disse er bestilt - i kontaktes direkte når disse modtages.
2 af jer mangler at få vest - disse vil blive bestilt i.f.m. med bestilling sidst på året. Vi ved ikke om vi har modtaget forkert eller vi har lavet kludder i det under udleveringen. Vil i alle for en sikkerhedsskyld lige tjekke at i ikke har fået 2 veste - specielt de der har bestilt mere end en trøje - eller de der måske slet ikke har fået taget tøjet i brug (sikkert utænkeligt....) - hvis i har mere end 1 vest - ring lige til Aalbæk.
Til de 10 nye medlemmer der er kommet til efter vi bestilte tøjet og som derfor ikke røg med i denne bølge. Når støvet lige har lagt sig efter den store tøj manøvre vil i blive kontaktet m.h.p. at vi - såfremt i er interesseret - kan få bestilt tøj til jer senere på året i år. I kan forvente at dette bliver engang i august eller september - vi forventer ikke at bestille fittkit - men vil se om vi ikke kan lade jer prøve tøjet hos nogle af medlemmerne for at få styr på størrelserne.
Når vi bestiller tøj til de nye medlemmer vil de nye kunne købe tøjet på samme betingelser som i første runde. Alle andre medlemmer kan efterbestille til bruttoprisen - d.v.s. den indkøbspris vi betaler uden sponsorstøtte. Vi vender tilbage om hvordan vi praktisk gør dette.
Sidst men ikke mindst - husk det der tæller er TIT = Timer i Tøjet - få det nu brugt
Johnny & Henrik
23 juni
Tistrup MiniTri, Onsdag d. 6 august.
www.tistrup-minitri.dk ,
Kom med til sommerens sjoveste motionsløb onsdag 6. august.
Vælg mellem
  • Minitriatlon (250 m løb gennem vand + 20 km cykling + 3 km gadeløb)
  • Minitri Stafet (2-3 personer deler ovennævnte 3 triatlon-discipliner mellem sig)
  • Børneduatlon (700 m løb + 3,4 km cykling + 1800 m løb)
eller én af de nye løbedistancer:
  • Mini-maraton (23 km løb på ruten fra Kvie Sø til Tistrup by)
  • Mini-run (løberuter i flagsmykkede Tistrup by - vælg mellem distancerne 3 km, 6 km eller 12 km)
Lad os male Tistrup grønt af seje TC'ere
Tilmelding til Rikke på 40987704 eller smileysmurf1@gmail.com

17. Juni

Midtsommerens træning!
Hej kære TC´ ere.
Sommeren er over os, og det er jo skønt, ikke mindst for alle os cykeltosser!
Desværre har vi også været lidt ramt af uheld, der betyder at vi er et par kaptajner nede PT. (Uffe er ikke klar efter forårets styrt endnu, og Jesper måtte jo i asfalten efter at han blev påkørt af en fremmed rytter under Fjorden Rundt. Han har en arm der skal have ro i nogle uger. )
Disse ting, sammenholdt med sommerferie osv. betyder at vi på nogle træningsdage kun er en enkelt Kaptajn, og enkelte dage slet ingen. Det betyder ikke at der ikke er træning. Vi vil dække af så godt vi overhevedet kan. Og niveauopdelinger vil stadig kunne praktiseres når der er behov for dette..
Vi appellere til at man udviser hensyn og hjælper hinanden (som i altid er fantastisk flinke til) og er friske til at påtage sig nogle små opgaver, hvis kaptajnen på dagen beder om en hjælpende hånd. (f.eks. at tage en ledende rolle på et hold eller andet)
På dage hvor der ingen Kaptajn er, udpeger i en erfaren rytter, med kendskab til hvordan træningerne afvikles normalt, som så kan fordele øvrige roller, således at der bliver passet på alle.
Vi glæder os til mange flere træningsaftener sammen med jer.
Mvh. TC Kaptajnerne.  
14 juni
Ringkøbing Fjord Rundt, Lørdag d. 14 juni.
http://www.fjorden-rundt.dk/
Fjorden Rundt på 105Km overstået...
4 stk. kom under tre timer, samt yderligere 2 stk tæt på de tre timer.
Anne blev nr. 1 i sin gruppe, samt nr 3 af alle kvinder. Flot kørt !
Desværre måtte Jessing og Jesper en tur i asfalten, og udgik med lakskader på krop, sjæl og cykel.
God bedring !
/Olsen

31. Maj

Cykeltøj - seneste nyt.
Flere af jer har sikkert undret jer over der ikke har været nyt - dette skyldes at vi er rendt ind i forsinkelser fra leverandøren i Italien og har haft en løbende dialog om hvor det hele lige var på vej hen. 
Med stor hjælp fra Daniel hos BikeIn er det lykkedes at "få fat i" de korte trøjer og de korte bukser til på tirsdag - sååååå - mellem klokken 19.00 og 21.00 i den Grønne Foyer på tirsdag den 3. juni har vi udlevering af første sending.
Den resterende del af tøjet forventer vi at modtage indenfor max. et par uger - hvor vi arrangerer en udlevering igen.
Såfremt du ikke kan komme på tirsdag er det ok at aftale at en anden tager dit tøj med.
Det vi ikke får udleveret på tirsdag ryger med i anden udlevering efter Harzen turen.
Vi ses

27. Maj

Lørdag den 31. maj er der "mød din by i Brugsen" ved Brugsen i Tjæreborg.
De der har lyst er velkommen til at møde til rundstykker, socialt samvær og lidt cykling. Vi mødes til stort morgenbord klokken 9.00 og regner med at køre klokken 9.30.
Der køres en runde på 5 - 10 kilometer således at vi kommer forbi Brugsen mange gange.
Såfremt du ikke har mulighed for at være med fra klokken 9 kan du altid møde op senere - vi kommer forbi Brugsen hvert 10 - 20 minut så du kan altid hoppe med. Kaptajn Anne styrer slaget.
Vi kører lige så længe der er energi til dette og du kan stige af og på toget.
Såfremt nogle har lyst har vi sammen med løbeklubben en lille stand hvor i kan hænge ud og kloge jer omkring cykling.
Vi ses - kom ned og støt vores sponsor

18. Maj

Et fantastisk solskinsvejr mødte de 18 fremmødte til søndagens cykeltræning. Mon ikke diverse konfirmationer var årsag til, at der ikke var flere :-)
Dagen bød på 2 ture, en tur på ca 70 km med Anne som kaptajn og en tur på ca 100 km med Jesper som kaptajn.
Undertegnede var på den lange af turene og denne tur gik over Alslev og Kjelst til Blåvand. Johnny og jeg var kommet i menneskehænder med de slider vi var afsted med ...... Det er sin sag at skulle føre efter at Jesper og Sebastian og herefter 2 x Brian havde kørt os andre i sænk med 40-45 kmt ad lige vej ;-) Det er lidt op af bakke at køre med tungen ud af halsen, hverefter Riis kører op på siden af en og siger: "det er træls jeg ikke kan klikke mine sko i pedalerne..... Det er sgu' overskud :-)
Tak for en god tur, nu håber vi bare vejret er lige så godt når vi skal til Harzen

Pic1
Pic2
 
Hilsen Henrik Jensen
 
12. Maj

Ringkøbing Fjord Rundt, Lørdag d. 14 juni.
Så skal der tilmeldes til Ringkøbing Fjord Rundt !
http://www.fjorden-rundt.dk/
Sidste år var vi en pæn flok afsted,
Klik på start i Skjern, og skriv "Tjæreborg Cycling" under "Klub / Hold", så kommer vi samlet afsted, men nok ikke samlet i mål :-)  .......
Rigtig fin tur på 105Km med flere depoter. Alle kan deltage !
/Olsen
 
7. Maj

Hilsen fra Winnie og Uffe
 
Lige en lille hilsen herfra.... Først vil jeg lige sige tak til Joan og Allan, som var så flinke at hente min cykel den tirsdag, samt Solveig og Søren for kærlig pleje/ justering af cyklen, som heldigvis slap fra styrtet uden skrammer og m'en. Det gjorde jeg næsten også, lidt små skrammer hist og her samt nogle blå/gule mærker på knæ, hofte, skulder og albuen, en lettere hjernerystelse og så lige en brækket tommelfinger som jeg skal have i gips i 3 uger ( de 2 af dem er gået ).
 
To dage efter styrtet var jeg godt nok øm over hele kroppen, kunne næsten ikke løft arm og ben, føltes næsten som om jeg var kørt over af en damptrommel... Men det var overstået efter et døgns tid!! Dejligt...
 
Jeg går til kontrol på sygehuset en gang i ugen pga at tommelfingeren havde fået nogle skrammer, og med gips på, kan det let gå betændelse i den..... Men den heler heldigvis fint op og bruddet gror også fint sammen. Så alt i alt regner jeg med at være på cyklen igen om ca en måneds tid. Glæder mig til vi ses igen".
 
Desuden tak til klubben for den fine kurv.
 
Med venlig hilsen
 
Winnie


 
Hej alle TC'er
 
Lige en skadesrapport herfra, styrtet husker jeg ikke så meget fra, men de efterfølgende skader mærkes, jeg brækkede 5-6 ribben, men det går fint fremad , det vil tage nogen tid, smerter er blevet meget mindre, jeg har også fået en mindre hjernerystelse med en del hovedpine den første uge, men det er ok nu.
 
Hofte og lysken har også fået et slag, men går fremad , det der er lidt usikkert lige nu er skulder, har været ved læge idag, skulderblad og øverste knogle i skulder er ikke symmetrisk med den anden side, så senere på ugen skal jeg på sygehus og undersøges yderligere, det føles som om der er et eller andet der ikke er rigtig, jeg er stadig sygemeldt, kan ikke rigtig bruge venstre arm, men er ved godt mod og det går fremad hver dag.
 
Tak til klubben for den fine kurv.
 
Med venlig hilsen 
 
Uffe
 
2. Maj

Værkstedsaften hos Bike In
 
Vi holder værkstedsaften hos Bike In i Varde Torsdag 8. Maj 18-21
 
Der bliver mulighed for at lære et par tricks af deres mekaniker, skal man have ny kassette / kæde inden Harzen så er muligheden her. Daniel har lovet nogle extra god tilbud denne aften.
 
Hvis i ved der er noget i skal have skiftet så kontakt Daniel ved Bike in på 2719324 inden D 24. April så sørger han for at have det hjemme til vi kommer.
 
Tag cyklen med hvis der er noget i vil have kigget på el er i tvivl om.
 
Bike In vil vært ved lidt at spise og drikke, og vi forventer at slutte ca. kl. 21.
 
www.bikein.dk
 
Senest tilmelding  2. Maj til Johnny på Jroosevelt66@gmail.com el 26181617 
 
De bedste forårshilsner
 
Socialudvalget
 
30. April

Lady Tour 2014 d. 21/6:
I kalenderen er der tilføjet kvindeløbet "Lady Tour 2014".
Mere information følger.....
Rikke Pedersen er løbskoordinator på dette løb.
 
27. April
Tilmelding til Grejsdal's løbet d. 11/5:
I kalenderen er der tilføjet vejledning vedr. tilmelding.
! Grejsdalsløbet skriver på hjemmesiden:
"Der er nu under 200 startnumre tilbage før vi når loftet på de 4500 deltagere, så går du stadig og overvejer din deltagelse i dette års Grejsdalsløb, er det ved at være sidste chance"
 
...
Prisen for deltagelse stiger med 50,00 d.30.04
Så hvis du vil med så tilmeld dig nu. vi er 7 fra klubben der har tilmeldt os under Tjæreborg Cycling.
Der er oprettet en Tjæreborg Cycling gruppe til tilmelding.
Flemming Skjærbæk er løbskoordinator på dette løb.
 
22. April

Styrt til tirsdagstræningen
 
Vi har her til aften haft et styrt under træningen.
 
Vi har kørt en rigtig god interval og teknik træning og er lige kommet tilbage til Bramming på vej hjem.
 
Vi kører rundt i rundkørslen og skal samles ud mod cykelstien. Jeg kører bagerst og ser at Uffe styrter, han kører alene, Winnie ligge bag og kan desværre ikke nå at undvige og kører ind i Uffes cykel og styrter også.
 
Begge lander på hovedet og ruller rundt. Resten stopper op da de hører det og vender tilbage og hjælper med at få styr på det. Da de begge har slået hovedet og er noget forslået vælger vi at ringe efter en ambulance.
 
De kommer begge med stille og roligt og Allan tager med derind. Vi har ringet efter Allan for at han kunne hente cykler. Vi venter nu på status fra skadestuen - opdatering følger når vi har nyt.
 
God bedring til Winnie og Uffe
 
En rigtigt uheldig afslutning på en god træning.
 
Solveig
 
19. April

Hyggelig træningstur til Vrads
Nu nærmer tiden sig hastigt påske og dermed også vores træningstur til Vrads.
 
Vi mødes ved den grønne foyer mandag den 21 april kl 9:00.
 
Af hensyn til indkøb af mad og drikke til dagens helte har jeg brug for tilmelding omgående enten på mail : smileysmurf1@gmail.com eller på Tlf 40987704. Samtidig vil jeg gerne vide om du kan køre og evt hvor mange du kan have med i bilen.
/Rikke
 
16. April

Tjæreborg Cycling går til filmen.....
 
Efter lidt søgen lykkedes det at finde den lille film som TV Esbjerg lavede for et par uger siden.
http://www.youtube.com/watch?v=j5U9B6OiTy0
Man kan da næsten ikke vente på 2'eren.
 
13. April

Harzen indbydelse 2014
Så er Harzen indbydelsen langt om længe kommet på hjemmesiden - se under 
http://www.tjaereborggf.dk/cycling/harzen-2014.aspx
 
Vær opmærksom på at tilmeldingsfristen allerede er den 22. april til allankamper@hotmail.com
 

Værkstedsaften hos Bike In
 
Vi holder værkstedsaften hos Bike In i Varde Torsdag 8. Maj 18-21
 
Der bliver mulighed for at lære et par tricks af deres mekaniker, skal man have ny kassette / kæde inden Harzen så er muligheden her. Daniel har lovet nogle extra god tilbud denne aften.
 
Hvis i ved der er noget i skal have skiftet så kontakt Daniel ved Bike in på 2719324 inden D 24. April så sørger han for at have det hjemme til vi kommer.
 
Tag cyklen med hvis der er noget i vil have kigget på el er i tvivl om.
 
Bike In vil vært ved lidt at spise og drikke, og vi forventer at slutte ca. kl. 21.
 
www.bikein.dk
 
Senest tilmelding  2. Maj til Johnny på Jroosevelt66@gmail.com el 26181617 
 
De bedste forårshilsner
 
Socialudvalget 
 
8. April

Hyggelig træningstur til Vrads
Nu nærmer tiden sig hastigt påske og dermed også vores træningstur til Vrads.
 
Vi mødes ved den grønne foyer mandag den 21 april kl 9.
 
Af hensyn til indkøb af mad og drikke til dagens helte har jeg brug for tilmelding senest den 18. April enten på mail : smileysmurf1@gmail.com eller på Tlf 40987704. Samtidig vil jeg gerne vide om du kan køre og evt hvor mange du kan have med i bilen.
/Rikke
 

Stjerneløbet 2014
 
Søndag den 6. April blev året første rigtige løb skudt igang. Løbet startede fra hallen og der var i alt ca 30 deltagere, der skulle prøve krafter med ca 45, 85 og 125 km.
 
Vi var 11 TC'ere der stillede til start og alle havde en god dag med gode oplevelser. Blandt andet tog Søren og Tanja sagen i egen hånd og kørte fra hele Team Rynkeby. 2 x Henrik kunne godt mærke det var først på sæsonen, da de i de sidste 65 km kørte med pulsen i 95 % af max for at følge de "hvide Kenyanere" resten af turen....
 
De næste slag er Tour de Grindsted og Grejsdalløbet, og vi håber mange TC'ere vælger at stille op til løbene. Mere info om løbene finder her på hjemmesiden og på Facebook
 
På løbsudvalgets vegne
 
Henrik
 
Cyk1     Cyk2
 
 4. April

Seneste nyt omkring vores nye Klubtøj
 
Vi har modtaget datoen for hvornår vi modtager vores klubtøj !!!!!!!
 
Sæt et stort kryds i kalenderen tirsdag den 3. juni.
 
Vi vender tilbage med detaljer omkring tidspunkt m.m.
 
Bemærk - vi er af flere blevet spurgt om vi ikke vil lægge designet på vores hjemmeside - vi har valgt ikke at gøre dette således at tøjets design er en overraskelse som i alle ser når dette udleveres - sådan er det!
 
De bedste TC hilsner
 
Tøjudvalget Johnny og Aalbæk

1. April

På søndag er årets første løb "ECM stjerneløb":
Kom frisk til årets første motionsløb...
Alle kan være med. Kør 43, 81 eller 123Km.
Tilmelding sker i startområdet mellem kl. 08.30 og kl. 09.45 (start kl. 10.00)
Link til hjemmeside
 
2. April

Tilmelding til Grejsdal's løbet d. 11/5: 
I kalenderen er der tilføjet vejledning vedr. tilmelding.
Der er oprettet en Tjæreborg Cycling gruppe til tilmelding.
Bemærk at der allerede er 3.000 tilmeldte (tilmeldingen lukker v. 4.500). 
Flemming Skjærbæk er løbskoordinator på dette løb.
 TC Logo
29. Marts

Fra sæson starten 2014.
Søndag den 23. marts blev sæsonen 2014 skudt igang.
Vi var omkring 50 TC'ere der kørte afsted i 5 grupper i det superfine sæsonstart vejr - rigtigt vestkyst cykelvejr - tørt, friskt og selvfølgeligt med vind (og ja, selvfølgeligt var Vind med - Vind er også sponsor på vores cykeltøj hvilket vel er meget passende).
Kaptajnerne havde godt styr på tropperne - rigtigt godt i betragtning af at vi aldrig har været så mange fremmødte på en gang.
Efter cykelturen og efter at Jesper havde fundet tilbage til Den Grønne Foyer med sin gruppe, var der lidt mad og information fra formanden, løbsudvalget, socialudvalget og kaptajnerne.
Klubben har efterhånden nået en størrelse - vi er i skrivende stund 70 medlemmer - hvor det kræves at vi deler opgaverne mellem os. Det var derfor rigtigt godt at høre hvordan de 3 udvalg har styr på sagerne og ikke mindst at se at der er kommet flere hjælpere i de enkelte udvalg.
Vi vil gerne være en klub hvor mange laver lidt i stedet for få der laver rigtigt meget for klubben.
Lad os se frem mod en fantastisk 2014 sæson - vi ses til træning og løb - pas på hinanden derude.
Nedenfor lidt billeder fra sæson starten - flere vil blive lagt ind efterhånden som disse modtages.

 2013 Sæsonstart - 1
 
23. Marts

Tilbud om teoriaften for mindre erfarene og nye ryttere.
Som et nyt tilbud, indbydes alle nye ryttere og ryttere med ikke så meget erfaring i racercykling til en lille teoriaften. Hvis du f.eks. ind imellem sidder derude og tænker "hvorfor siger de rulleskift??" "hvorfor vifter de mon dårlig luft væk bag deres bagdel?" "kig op" "forfra" osv..
Det er altid okay at spørge. hvis man undrer sig, men dette er aftenen hvor der ikke sidder erfarene ryttere, der ved det hele. Men aftenen er til dig, der synes du har nogle spørgsmål til træning, teknikker, opbygning af træninsaftener osv.
TC´s Kaptajnsgruppe vil være til stede, og vil gennemgå nogle basale sikkerhedsmæssige ting osv.
Det er allerede på Torsdag den 27. marts kl. 20.00-21.30 i den grønne Foyer.
Du behøver ikke medbringe noget, udover spørgelyst og lyst til en snak om racercykling.
Mvh. Kaptajnerne.
 
19. Marts

Træningstider: 
Kalender for marts og april er opdateret med kaptajner på træningsdagene, med forbehold for ændringer.
 
15. Marts

Sæsonopstart den 23. marts
Sæsonstarten nærmer sig med hastige skridt - vejret har allerede været rigtigt godt og vi håber i allerede har været ud og få støvet cyklerne af.
Se kalender for detaljer.
 

Intro/Begynder dage
Der har været Intro/Begynder dage de to seneste søndage. Ca 5+10 nye var igennem forløbet, som blev afholdt af Solveig og Søren, med Vagn som kaptajn.
Det var et par fine ture på ca. 1½ time, med afslutning/snak i den Grønne Foyer. Nogle nye medlemmer er formodentlig kommet til. Tag godt imod dem......

11. Marts

Kongeetapen d. 8 august (del af Post Danmark Rundt).
Det er idag offentliggjort at kongeetapen, som afsluttes på Kiddesvej i Vejle, starter i Skanderborg (163Km).
Ruten er åben for motionister inden 'Profferne' kommer. Så dette løb er sat i kalenderen.
Bemærk at dette løb ender med at blive udsolgt (der er idag ca 700 pladser tilbage), -så hold øje med hjemmesiden her, samt løbskalenderen.
Henrik Bager er koordinator.

6. Marts

Dan Rosendahl stopper som kaptajn i Tjæreborg Cycling
Dan har i denne uge meddelt at han ønsker at stoppe som kaptajn i Tjæreborg Cycling.
Vi siger tak for mange gode og intense ture.
Dan forsætter som medlem i klubben - i vil stadig se Dan køre med - dog ikke som kaptajn.
 
3. Marts

Hyggelig Træningsdag
Sæt kryds i kalenderen 2. Påskedag ( 21 april) hvor vi laver en hyggelig træningsdag for TCere og familie i Vrads' bakkede landskab. Mere Info følger...
/Rikke Pedersen
 

Regning for Cykeltøj
Hej alle
Så er den endelige bestilling på vores nye cykeltøj afgivet - vi har bestilt tøj til 60 medlemmer for noget der ligner 185.000 kr. incl. lidt tilkøb til lager.
Nu venter Johnny og jeg spændt på at høre den endelige leveringstermin. I hører alle fra os lige så snart vi har denne - via mail, SMS, hjemmeside, Facebook, brevduer, ugler og hvad vi nu ellers kan finde på for at sprede det glade budskab.
Regninger er sendt til alle sponsorer og for at vi holder kardancen vil vi gerne om i alle vil indbetale inden fredag den 21. marts.
Beløbet skal overføres til konto 3445-8248230 - så holder vores kasserer Dorthe styr på det hele for os.
De bedste TC hilsner
Johnny og Henrik
PS: Vi kan i den grad da slet ikke vente på at skulle dele tøjet ud - vi planlægger at lave en event ud af dette - mere følger.
PPS: Enkelte medlemmer har betalt deres tøj i.f.m. betalingen af sponsoratet - bare hvis nogen af jer skulle undre jer over der mangler navne på listen.
26 februar
Brian Riis inviterer til træning.... 
Søndag d. 2 marts kl 09:30, 60-70Km
Link til Facebook
 
20. Februar

Invitationer til løb
Der er lagt et par invitationer ind under "Diverse Invitationer til Løb"
Link
 
10. Februar

Løbskalender
Løbsudvalget har lagt løb for 2014 i kalenderen....
Kalenderen opdateres løbende.
Link
 
26. Januar

Reklame...... til de der endnu ikke er gået amok i Indoor Cycling lokalet - kom frisk vi skal være klar når sneen forsvinder og det tidlige forår melder sig.
 
Stikord fra Nytårskuren
Den 8. januar havde vi nytårskur hvor der blev set tilbage på sæsonen 2013 og frem mod 2014 sæsonen.
Der var stort fremmøde - vi var omkring de 30 deltagere og stemningen var rigtig god.
Formand Henrik Aalbæk åbnede mødet med status for 2013 og opfordrede deltagerne til at komme med feedback på gennemgang fra udvalgene.
 
Flere til at bidrage, dvs. mindre arbejde til dem som er involveret i klub arbejde.
Input til udvalgene hele året.
Der har været problemer med hjemmesiden, manglende opdatering.
 
Gennemgang fra social udvalget ved Allan Kamper.
 
Havde sæson opstart d. 16/3-13, hvor der blev afholdt et mindre arrangement efterfølgende med pølser og vand/øl.
 
Havde arrangeret værkstedsaften ved Bike in, der vil også blive afholdt et tilsvarende et d. 8/5-14 ved Bike in.
 
Harzen tur med god tilslutning, 26 i alt inkl. 3 piger, god tur trods regnvejr lørdag eftermiddag og hele søndagen.
 
Harzen turen  2014, bliver d. 7-9/6 med mulighed for at tage derned om torsdagen, dermed få en 5 dags tur ud af det, hvis der er tilslutning nok til at fylde en bil. Cykel ruterne vil igen i år blive planlagt af kaptajnerne.
 
Der vil blive forsøgt arrangeret et klubmesterskab i samarbejde med kaptajnudvalget i 2014.
 
Der var arrangeret et foredrag med triatlet Christina Pedersen i 2013, som blev aflyst pga. hendes styrt i efteråret.
 
Dan Støjer har foreslået en en dags tur et sted i Danmark med overnatning med et lille cykelløb inkluderet i turen, som supplement til Harzen eller for dem, som kun ønsker en tur i 2014, Dan vil undersøge mulighederne og holde socialudvalget orienteret om mulighederne.
 
Gennemgang fra løbs udvalget ved Jørgen Olsen.
 
TC havde deltaget i flere løb i 2013, Stjerneløbet, Grejsdalsløbet, fjorden rundt, Randsfjord rundt, OCT holdløb, Alpetramp, men især Blåvandshuk rundt, var der stor opbakning til, ca. 25 deltagere - det var stort.
 
Målet er for 2014, at deltage i et løb pr. måned, starter med Stjerneløbet i Tjæreborg d. 6/4-14, iflg. Aalbæk bør vi deltage, da det er på hjemmebane.
 
Aalbæk foreslog at TC selv kunne arrangere et løb, men indtil videre afventer TC til vi har fået lidt mere erfaring, som klub og evt. været involveret i andre løb, som hjælper.
 
Rene Johannesen foreslog at man kunne afholde et TC løb, som klubmesterskab.
 
Dan Rosendal har tilbudt at være ansvarlig for holdtræning ifb. med OCT holdløbet i sensommeren.
 
Gennemgang fra kaptajnsudvalget ved Brian Jessing.
 
2013 sæsonen startede den 16/3 med stor tilslutning trods sne og slud.
 
5 kaptajner har været igennem DGI's kaptajnuddannelse i Vingsted centeret i foråret 2013 og har brugt det de lærte på kurset til træningsturene - kaptajnerne håber i har kunnet mærke forskellen.
 
Specielt i foråret var der stor opbakning til træningsturene men fra omkring 1 måned efter sommerferien har tilslutningen været dalende. Kaptajnerne gjorde opmærksom på at sæsonen IKKE slutter ved slutningen af august.
 
Kaptajnerne har i 2013 arbejdet på at planlægge turene således at der bliver kørt basis og øvet niveau - både hvad angår hastighed og distance - ideen er samlet opvarmning og efterfølgende niveau opdeling - specielt tirsdag og onsdag - om søndagen har fokus være lidt længere ture i begge grupper.
 
Som noget nyt blev der i 2013 kørt enkeltstart rundt om Tjæreborg - 1 gang i foråret og 1 gang i efteråret.
 
2014 har vi sæsonopstart den 23/3 - mere information vil følge omkring dette.
 
Kaptajnerne forventer samme træningsdage som i 2013 - d.v.s. tirsdag, onsdag og søndag. Detaljer vil som hidtil blive løbende opdateret i kalenderen.
 
Enkeltstarten forår og efterår tænkes gennemført igen.
 
Fællestræning med de andre cykelklubber er blevet drøftet mellem kaptajnerne - konkret har der været en forespørgsel fra Varde. Eventuelt som et lille internt løb.
 
Der var en generelt opfordring til at de der måtte være interesseret i at blive kaptajner skulle melde sig til en af kaptajnerne - i skrivende stund er formanden bekendt med 2 henvendelser.
 
I forlængelse af snakken om hastighed - begyndere versus mere øvede blev der dannet en gruppe der skulle komme med et forslag til hvordan vi bedst starter nye op - inspireret af løbeklubben. 5 meldte sig til dette Dan Rosendahl, Søren Uhre, Solveig Uhre, Frank Okholm og Annette Ladegaard. Denne aktivitet "bor" hos kaptajnerne og konceptet skal når dette er opfundet vendes med kaptajnerne.

23. Januar

Tøjprøvning III - søndag den 26. januar i den Grønne Foyer
Søndag den 26. januar 11.00 - 11.30 er der sidste tøjprøvning for de få der endnu ikke har prøvet tøj.
Såfremt du IKKE har prøvet tøj og IKKE kan på søndag - ring til Johnny så hurtigt som muligt - vi skal aflevere fitkit på tirsdag den 28. januar.
Er du bevidst om nogle der gerne vil meldes ind men som endnu ikke har fået sig taget sammen er det final call såfremt de skal med i cykeltøj for sæson 2014.
Der bestilles kun tøj til medlemmer.
 
18. Januar

Tøjprøvning II - mandag den 20. januar i den Grønne Foyer
Lørdag den 18. januar fik 37 medlemmer prøvet tøj - hvilket er rigtigt godt og rigtig mange.
De der ikke nåede at prøve tøj lørdag inviteres til at komme forbi i den Grønne Foyer mandag den 20. januar i tidsrummet 20.00 - 21.30
Vi gør ligesom lørdag - et par stykker prøver af gangen - der kan derfor opstå en smule ventetid - tag lige jeres gode tålmodighed med. 
Vi ses
 
18. januar (opdateret):
Tøjprøvning lørdag den 18. januar i den Grønne Foyer
Vi er ikke helt på plads med sponsorer og priser endnu omkring klubtøj - for ikke at tabe unødig tid vil vi dog gerne at i alle kommer og prøver hele sortimentet vi har tænkt at vælge fra.
Vi har derfor fået fitkit hjem til vores nye klubtøj.

 IMG_0956

Kom og prøv på lørdag mellem 13.00 og 15.00 - i behøver ikke alle lige komme klokken 13.
For at have lidt styr på processen prøver vi en af gangen - der vll være lidt kaffe i ventetiden.
Vi ses
PS: For de forhåbentligt få af jer der ikke kan på lørdag - vi arrangerer endnu en prøvedag i den kommende uge.
 
30. December

Nytårskur i den grønne Foyer den 8. Januar 2014 klokken 19.00.
Agenda:
Året der gik
- Formanden
- Social udvalget
- Løbsudvalget
- Kaptajnsudvalget
Året der kommer
- Formanden
- Social udvalget
- Løbsudvalget
- Kaptajnsudvalget
- Diverse
Vil du inden mødet tænke over følgende 3 punkter:
Udvalgsarbejde, vi vil gerne have lidt rotation i udvalgene for at sikre fornyelse og at vi er en klub med stor involvering fra alle medlemmer. Vil du tænke over hvor DU kunne tænke dig at hjælpe og være med til at gøre TC til en endnu bedre cykelklub.
Forslag til forbedringer i klubben - der vil for de enkelte punkter i agendaen blive spurgt til hvad der skal forsætte, starte og stoppe af det vi gør.
Sponsorer - vi er ved at planlægge bestilling af nyt klubtøj - vi har allerede positivt tilsagn fra et antal sponsorer og "arbejder med et par mere". Såfremt du har ideer til sponsorer der ville kunne støtte vores klub gennem tilskud til klubtøjet i omegnen af 5000,- + moms - endelig aftale skal være på plads inden udgangen af januar.
Som traditionerne foreskriver serveres der lidt boblevand og kransekage.
Vi håber at se så mange af jer som muligt.
Vel mødt
 

Indmeldelse til cykelsæsonen 2014.
Så er der åbent for indmeldelse til 2014 sæsonen - vælg Online Tilmelding -> Cycling -> 2014 Tjæreborg Cycling eller brug dette link
/cycling/hold.aspx
Husk at logge ind som "allerede medlem".
Vi ses den 8. januar og på landevejen.
TC
 
14. November

Hygge og Socialt samvær
Sæt et stort kryds i kalenderen onsdag den 8. januar 2014 kl. 19.00. Der vil der snarest blive inviteret til hygge og socialt samvær mm. i "Den Grønne Foyer" v. hallen i Tjæreborg for alle TC´ere
 
28. Oktober

Træning
De fleste ting er sjovere at dele med andre, det gælder også træning!
Derfor kører vi videre med træning tirsdage og søndage, på varierende cykeltyper. Kørsel er hverdagsaftener er nu i 100 pct. mørke stort set fra start til slut, derfor er du nødt til at have en forlygte der virkelig giver noget lys på, således at det er til at se evt. huller i vejen. Alm. lille baglygte kan fint gøre det.
Træningsture vil nu være kortere, især hvis det er koldt. Der vil ikke være øvelser hvor vi står stille og venter osv. Der vil være focus på intervaller, og opsamlinger med jævne mellemrum. Træningen tilpasses deltagere og cykeltyper. Prøv det!
Anbefalede køretøjer er racer med skærme (Vinterlåge), Cross- cykel,  MTB, eller en alm racer du ikke er helt så ømskinnet overfor.
Da kaptajnsgerningen i disse måneder er fordelt på meget få hænder, kan framelding komme med kort varsel, eller endog helt uden varsel. Derfor.. hvis 2 eller flere møder op, og der evt. ingen kaptajn er at se, så få da kørt en tur sammen alligevel.
TC vintertræningsplanen, skal mere ses som et på forhånd kendt tidspunkt, hvor der køres noget kvalitets fællestræning!
I øvrigt henvises der til de to Facebook sider "Tjæreborg Cycling" samt "MTB Tjæreborg Cycling" hvor bolden i ny og næ også gives op til fede fælles træningsture, dog uden at det på den måde er i klub regi.
Er du medlem af Tjæreborg Fitness kan det anbefales at møde op til Jesper´s "øvet time" onsdag aften, eller Aalens "Elite- time" tirsdag.
Vi ses på en landevej, Indoor Cycling lokale, eller i en skov i nærheden!

 

Sponsorer


Brug for en ny bil? Besøg vores hjemmeside, hvor du finder erhvervsbiler samt nye og brugte personbiler.
Find din lokale SuperBrugsen, læs ugens tilbudsavis, få inspiration til hverdagens mad og meget mere på vores hjemmeside.
Med mere end 30 års erfaring i malerfaget, indenfor både erhvervs- samt private projekter, har vi alt hvad der skal til for at løse enhver maleropgave.....vi har faglighed, mandskab, maskiner og kapacitet.
Hos designogknive.dk finder du brugskunst, køkkenudstyr til spændende boligretning og inspiration til dit hjem samt de nyeste modetrends til dig selv!

Din kompetente samarbejdspartner

John Josefsen ApS er et velrenommeret firma med mange års erfaring i alle former for vvs- og ventilationsarbejde. Firmaet er derfor en særdeles kompetent samarbejdspartner indenfor begge entrepriser.

"Sammen kan vi mere", er Andelskassens slogan. Det fortæller, hvad vi gerne vil gøre for dig og det lokalsamfund, du er en del af

Tjæreborg Gymnastik Forening | 6731 Tjæreborg