Badminton

Velkommen til TGF Badminton


Vi elsker badminton ligeså meget som du gør. Derfor kan vi byde nye såvel som etablerede spillere velkommen til endnu en spændende sæson med masser af sjov og læring.

I vores ungdomsrækker er der altid fuld af energi og lysten til at lære badminton. Vi har nogle meget kompetente trænere og hjælpetrænere til at udføre træningen, så netop dit/dine barn/børn får lyst til at spille badminton, men også fastholdelsen i at fortsætte med at spille badminton.

Ungdomsbadminton har også en aktiv Facebook gruppe, som bruges til at informere barn/forældre samt trænere, ved vigtig information. Tjek vores Facebook gruppe via "FB ikonet"

I vores seniorrække er der også fuld fart over feltet, når der trænes og holdkampe spilles. Der er også altid plads til sjov og spads. Vores seniortrup er ikke så stor og kan altid bruge flere spillere, så har du lysten er du meget velkommen til at kigge ind, når der trænes.

I vores motionsrække er der altid god energi og hyggestemning når der trænes. Vi har en stor fast spillertrup i motionsbadminton, men har du lyst til at spille motionsbadminton er du altid velkommen til at kigge ind i hallen, når der trænes.


Hej alle motionister og seniorer i Tjæreborg Badminton.
 
Nu kender vi allerede haltiderne for den kommende sæson 23-24. Derfor har vi i udvalget været samlet for at planlægge sæsonstart, som i år kommer til at være mandag den 28. august.
 
NYT – NYT – NYT
 
Vi har diskuteret, hvordan vi kan tilføre flere spillere til seniorafdelingen, som de seneste år har været alt for lille. For år tilbage blevet der spillet turneringskampe eller nogle deltog i stævner. Det giver en helt anden oplevelse af at dyrke idræt i en forening.
 
Derfor vil vi forsøge at invitere motionister og andre interesserede til at spille som seniorer i en forsøgsordning frem til efterårsferien, hvor vi i fællesskab kan evaluere forløbet. Det indebærer selvfølgelig spil med forhåbentlig mange i stedet for med få. Er man tilhænger af en fast gruppe på banen, må løsningen hedde at reservere en motionsbane. Som senior er man heller ikke så afhængig af om ens makkere er forhindrede i at spille. Der er andre.
 
Som motionist betaler man 550 kr. pr. person for hele sæsonen, og man skaffer selv sine bolde.
 
Som senior betaler man 850 kr. pr. person, og der er bolde inklusive. Vi er nødt til at tage forbehold for, om prisen som senior kan holde afhængig af boldforbruget.

Sponsorer


Tjæreborg Gymnastik Forening | 6731 Tjæreborg